Fri fragt på alle ordrer over 499kr*

Hunde

Er din hund glad? Sådan kan du se om din hund er sund

Elsker du din hund højere end noget andet, og vil du gerne have håndgribelige tips til, hvordan du kan sørge for, at din hund forbliver glad og sund? Så er du kommet til det helt rigtige sted. For vi har nemlig lavet en liste med de mest normale tegn på, at din hund er sund og glad. Derudover forklarer vi, hvorfor du ikke altid behøver at blive nervøs, hvis din hund ikke logrer med halen eller leger hele tiden.

En sund og velstimuleret hund vil også være lettere at træne og have lettere ved at holde fokus og adlyde dine kommandoer

Hvordan kan man se at en hund er glad?

Bare fordi din hund ikke kan tale og eksplicit sige, at den er glad, betyder det ikke, at det behøver være svært for dig at se, om den er lykkelig og sund. Du vil i høj grad kunne se på din hunds adfærd, om den er glad og stimuleret – og ligeledes vil din hunds adfærd også vise dig, hvis der er noget galt eller den ikke er stimuleret nok. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på din hunds adfærd og holder øje med de forskellige tegn.

Tegn på at din hund er glad:

1. Den logrer med halen – halen er det mest tydelige tegn på, at din hund er glad, uanset om det er halen eller hele bagpartiet, der får sig en vrikketur. Hvis din hund logrer med halen (ofte), kan du godt regne med, at den er glad.

2. Den spiser sin mad – hvis din hund elsker sin mad (som de fleste hunde gør) og den nærmest sluger den, kan dette også betyde, at du har en sund hund. Det er dog vigtigt at have i mente, at den måske bare er enormt sulten, og derfor sluger maden. Så vær opmærksom på, at den får nok mad. Hvis din hund ikke spiser sin mad, kan det være et tydeligt tegn på mistrivsel, sygdom eller tandproblemer. Hold derfor øje med hvordan og hvor meget din hund spiser.

3. Den opfordrer til leg – en glad og sund hund vil gerne lege, og vil meget gerne selv starte legen. Dette kan komme til udtryk på mange forskellige måder, enten ved at din firbenede ven hopper omkring dig, henter sit yndlingslegetøj eller begynde at puffe til dig – eller hvad end din hund måtte gøre for at få din opmærksomhed. Leg er et tydeligt tegn på, at hunden er glad og har det godt.

4. Den bliver glad for at se dig, når du kommer hjem (uanset hvor længe du har været væk)

5. Den er nysgerrig og undersøger gerne omgivelserne eller snuser til andre mennesker og hunde, når I er ude at gå tur.

6. Den søger aktivt dit selskab – dette er ikke blot et tegn på, at den er tæt knyttet til dig og elsker dig, det er også et tegn på, at den har det godt og er tryg ved dit selskab. Dette er et vigtigt tegn, da mangel på tryghed kan have konsekvenser for din hunds velvære.

7. Den har fuld fokus på dig og træningen, når I lærer nye tricks. Det kan dog godt afhænge af hunderacen, da nogle hunde ganske enkelt ikke er lette at træne. Men fokus under træning kan også være en indikation på jeres forhold samt din hunds mentale sundhed. Hvis din hund ikke ser dig som alfa og ikke er tæt knyttet til dig kan det føre til manglende fokus under træningen. Men hvis der er fuld fokus, kan det også være et tegn på, at din hund er i mental balance og er i stand til at koncentrere sig.

Hvis din hund pludseligt begynder at splitte huset ad, kand et være et tegn på mistrivsel, og du bør straks reagere

Hvad hvis min hund ikke vil lege eller fokusere?

Du bør være meget opmærksom på eventuelle adfærdsændringer hos din hund. Det kan blandt andet være, at din hund pludselig ikke vil lege, men i stedet løber rundt i cirkler, snapper ud efter dig og andre hunde (hvilket den ikke tidligere har gjort) eller er begyndt at splitte hjemmet af – eller måske har den svært ved at koncentrere sig om dig og opgaven, når I træner sammen? Dette kan være tegn på, at din hund ikke er stimuleret optimalt, får de rette næringsstoffer eller føler sig tryg – eller noget så simpelt som bare har en dårlig dag!

For at give din hund de bedste forudsætninger for at trives bør du skabe de bedste rammer for at få en sund hund, der får nok næringsstoffer, regelmæssig motion, den rette tand- og pelspleje og selvfølgelig den rette mentale stimulering. Til at bidrage til at få en glad hund kan du overveje et kosttilskud til hunde, der er særligt formuleret til at bidrage til deres hjernesundhed og mentale trivsel, som kan være godt for koncentrationsevnen og hundens kognitive funktion.

Der kan med andre ord være mange forskellige tegn på, at din hund ikke har det så optimalt, og ikke trives eller har sundhedsproblemer. Men inden du går i panik eller tror, at din hund er deprimeret eller syg, så kan adfærdsændringer også bare skyldes, at din hund har en dårlig dag (ligesom vi mennesker kan have det!). Og hvis adfærdsændringerne fortsætter, og du gerne vil have vished, kan du altid tage din firbenede ven med til dyrlægen.

Andre interessante artikler