Hunde

Nem og effektiv pelspleje til din hund

Går du op i din egen hårpragt, og investerer både tid, penge og masser af kærlighed i at have flot, sundt og tykt hår? Så kender du nok til ubehaget ved ikke at have sundt og flot hår, eller hvordan tørt, filtret eller beskidt hår kan forårsage alt fra kløe og irritation i hovedbunden, til negativ indvirkning på din selvtillid og lyst til at gå ud. Tro det eller ej, men det samme gælder for din hund – bare i langt højere grad.

Din hund, alt afhængig af racen, har en pelspragt på hele kroppen, der kræver pleje og kærlighed, ellers kan det påvirke din hunds velvære negativt. Hvis ikke pelsen plejes regelmæssigt, kan pelsen nemlig blive så filtreret, at det ikke blot forårsager irritation og kløe, det kan faktisk også føre til både skadet pels og hud, hvilket kan være smertefuldt for din firbenede ven. Derfor er det vigtigt, at du giver din hund den bedst mulige pelspleje - det gør ikke kun din hunds pels flot og blød, det kan også gøre underværker for hundens mentale velvære!

Sørg for en god plejspleje til din hund - det giver ikke kun en smuk og blød pels, men flitret og beskidt pels kan også forårsage irritation, kløe og smerte

Hvad er god pelspleje til hunde?

God pelspleje kan være mange ting. Men hvis du allerede bader din hund og børster pelsen regelmæssigt, så kan du være både stolt og glad, da dette er grundstenene for en god pelspleje. Men der er flere ting at have i mente for at sikre, at du giver din hund den absolut bedste pelspleje, der er tilpasset netop din hunderaces behov.

1. Din hunderaces pelstype – alle hunderacer har sin egen pels, som hver især kræver forskellige typer af pelspleje. Du kan finde kort pels, lang pels, glat pels, krøllet pels, blød pels og en mere hård ”børstet” pels. Så vælg den pelspleje, der passer specifikt til din hunds særlige behov, da alle pelse ikke er ens.

2. Din hunds særlige behov – udover din hunds race og pelstype kan din hund have forskellige behov for pelspleje, alt afhængigt af hvad du og din hund laver sammen. Hvis din hund er en rigtig arbejdshund, der bruger tid udendørs og ofte bliver beskidt, har den brug for en anden type pelspleje, end en hund der primært er en skødehund, der tilbringer meget tid indendøre på sofaen sammen med dig. Ligeledes kan der være forskel på behov afhængigt af årstiden eller forskellige situationer – hvis din hund for eksempel har fået lopper, kræver det en anden type pelspleje end almindelig børstning eller shampoo.

3. Vær særlig opmærksom på din hunds hud - For ligesom mennesker kan hunde også have sart hud eller allergier, og derfor bør du vælge pelsplejeprodukter (både shampoo til hunde og diverse børster til grooming) med omhu. Derudover bør du sørge for at bruge produkter, der både plejer pels og hud i dybden, så din hund har de bedste forudsætninger for at få en sund hud og pels.

Kort sagt forudsætter en god pelspleje, at du fokuserer på din hunds personlige behov, og det afhænger meget af din hunds race, pelstype og andre behov. Fælles for alle hunde er, at de har et grundlæggende behov for grundig pelspleje med den helt rette hundeshampoo og pelsplejeprodukter, der nærer og rengør i dybden.

Gør badetiden til en sjov oplevelse og nærvær med dig, så din hund kommer til at elske at fået bad.

Hvordan vælger jeg de rette pelsplejeprodukter?

Når du skal vælge pelsplejeprodukter såsom shampoo til hunde, bør du vælge dem alt efter både pelstype, årstid og din hunds behov. Du kan med fordel vælge pelsplejeprodukter lavet af naturlige ingredienser, da du på den måde får en mild og effektiv behandling og pleje af hud og pels, og samtidig kan føle dig tryg ved ikke at udsætte din hund for stærke ingredienser. Netop det kan også bidrage til at forebygge problemer med pels eller irritation af huden, f.eks. når og hundene naturligt fælder og klør sig mere, når de begynder at skifte pels.

En anden vigtig del af pelspleje til hunde er grooming, som består af at børste pelsen. Dette gør man både for at undgå for filtret pels og for at fjerne overskydende pels (som ellers kan forårsage kløe og ubehag!), men bør ligeledes anvendes til at tjekke for flåter og lopper eller forandringer i enten pels eller huden. Det er derfor vigtigt, at du vælger den rette børste til din hunds behov, f.eks. en børste til hunde der fælder, eller en børste til at rede knuder ud.

Den rette pelspleje til din hund afhænger derfor af din hunds unikke behov, præcis som din egen hårpleje afhænger af dine behov og årstiden. Så forkæl din hund og sørg for, at den har det så godt, som du selv har det, og plej dens pels og hud efter behov og årstid.

Andre interessante artikler