Køb 2 produkter og spar 50% på det billigste. Rabatkode: MAYSALE

Angst & Opførsel

Katteadfærd: dette betyder det og sådan kan du slippe af med aggressiv adfærd

Dato: 23. juni 2022 Skrevet af: Morten Rasmussen

Du har haft en lang dag på arbejdet – det har væltet ind med e-mails, telefonen har kimet og selvom du virkelig har det skønt med dine kollegaer, så har det været svært både at få hjælp af dem og give dem hjælp. Tanken om hvad der venter dig derhjemme - madlavning, hverdagens rutiner i hjemmet, en aften præcis som enhver anden med proppet program - og du glæder dig i virkeligheden bare til at kunne slappe af på sofaen med din kat, Simba, så snart alt andet er faldet til ro.

Du er en smule forsinket, og du ved at Simba, din højt elskede og legesyge kat, venter utålmodigt på sin mad og med garanti igen har lavet unoder, fordi du har været væk så længe igen i dag. Det sidste du har brug for (igen) efter så lang en dag er efterladenskaber og ødelagte møbler, og bare frygten for at dette er hvad du kommer hjem til igen irriterer dig. Men hvad kan du gøre for at undgå det?

Et tydeligt tegn på at din kat er utilfreds, keder sig eller understimuleret er ødelagt møbler, gardiner og puder

Unormal katteadfærd eller ej?

Som du sikkert er helt enig i, er katte fantastiske kæledyr, der fylder hverdagen med enorme glæder og gode stunder, særligt fordi de oftest er enormt selvstændige, kan klare sig selv i flere timer og stadig elsker at bruge tid med dig når du er hjemme (på deres præmisser selvfølgelig). Men netop her oplever de fleste katteejere den største udfordring.

Selvom katte ikke er afhængige af at du lufter og træner dem, så kræver de stadig både opmærksomhed, kærlighed og stimulering, så de hverken keder sig eller begynder at undertrykke den adfærd, der er instinktiv for katte. Alternativet af den ønskede adfærd, som du måske har oplevet, er kradsemærker overalt, møbler og gardiner der er bidt eller flået i stykker og ubehagelige efterladenskaber rundt omkring frem for i kattebakken.

Er det bare uønsket katteadfærd eller separationsangst?

Hvis du har oplevet at komme tilbage til et ruineret hjem eller at din kat i højere grad udviser en destruktiv eller mere lege-aggressiv katteadfærd, kan det være et tegn på at den er understimuleret og keder sig, eller på at den har problemer med at være alene (for eksemel fordi den har separations angst). Uanset hvad årsagen er til din kats uønskede adfærd er der flere ting du kan holde øje med, for at finde frem til, hvad du kan og bør gøre for at hjælpe din kat til bedre trivsel

.

Først og fremmest kan du spørge dig selv, hvornår adfærden er startet - har din kat altid udvist en destruktiv adfærd og altid haft problemer med kun at bruge kattebakken? Eller er det værre de dage, hvor din kat er særligt længe alene hjemme? Måske bedre dage efter du har brugt meget tid med den og leget med den? Hvis du kan opfange mønste i din kats adfærd, kan det hjælpe dig med at finde frem til, hvad den har brug.

Typiske ting for dig at holde øje med, for at finde et mønster er:

  • Destruktiv adfærd - din kat raserer sine omgivelser, og ødelægger alt fra puder og gardiner, til træmøbler og dørkarme. Selvom katte elsker at skubbe ting på gulvet og instinktivt vil kradse i ting, er en destruktiv adfærd ofte kendetegnet ved at det er ude af kontrol. Selvom din kat har adgang til legetøj og et kradsetræ, vil den fortsat rasere så meget som muligt.

  • Aggressiv adfærd - udover en destruktiv adfærd, kan en kat også udvise en aggressiv adfærd. Alle katte vil af og til lege lidt vildt og nogle gange udvise aggressivitet overfor hinanden, men hvis de hyppigt kradser, bider eller angriber dig eller andre mennesker, er det ikke længere en normal katteadfærd.

  • Afføring og/eller kattetis rundt omkring i hjemmet - hvis din kats adfærd ikke kan beskrives som “uheld” længere, men tydeligt er noget den gør bevidst, såsom at tisse eller efterlade afføring i senge og sofaer, er det et tydeligt tegn på ensomhed eller på at den ikke føler sig tæt knyttet til dig.
  • Krævende eller anspændt adfærd når du kommer hjem - ligeledes kan din kats adfærd når du kommer hjem være et tegn på mistrivsel. Hvis den med det samme springer på dig, følger dig omkring og nærmest ikke vil lade dig være i fred, er det et tydeligt tegn på, at den ikke trives med mængden af tid alene.

  • Din kat snakker mere end normalt - en kat der miaver og spinder er enormt hyggeligt og beroligende. Men en kat der hvæser, miaver konstant og generelt bare aldrig tier stille, kan også være et tegn på en kat, der ikke har det godt.

  • Din kat vil ikke spise - og selvfølgelig, den helt store årsag til bekymring for enhver katteejer. En kat der ikke spiser eller har nedsat appetit, er ikke en glad kat. Det er altid et advarsels tegn, hvis din kat ikke vil spise hvad end du præsenterer den for, og derfor noget af det første du bør være opmærksom på. Og lige præcis appetit, kan også være tegn på andre problemer, og derfor noget du med fordel man vende med en dyrlæge.

En udkigspost højt oppe er ideelt at have i dit hjem, så din kat kan gøre brug af sin natur til at overvåge sit territorium

De bedste katte tilbehør til at fremme trivsel

Du kan dog let bidrage til at stimulere din kat mentalt og til at den har det sjovt, selvom du ikke er hjemme med katte tilbehør – både så din kat trives endnu bedre og så du slipper for at komme tilbage til et ruineret hjem. Her får du lette, effektive og billige løsninger til at ændre din kats adfærd og til at sikre dit hjem:

  1. Legetøj – hvis ikke du allerede har legetøj liggende omkring til din kat, bør du overveje at gøre noget ved dette med det samme. Legetøj, særligt små mus eller lignende dyr, vil bidrage til at aktivere din kat og dens jagtinstinkt, som er naturlig katteadfærd. Dette kan have en enorm indvirkning på din kat, da vilde katte bruger det meste af sin vågne tid på at jage. Aktivering af dette instinkt vil således både underholde den og til at den slapper rigtigt af efterfølgende.

  2. Klatrestativer og udkigsposter – ligesom det bidrager til din kats glæde og trivsel at bruge sit jagtinstinkt, kan det også hjælpe at lade den bevogte sit territorie. Dette vil den særligt gøre fra udkigsposter, så den kan holde øje med alt og føle sig tryg højt oppe. Så hvis du ikke allerede har et klatrestativ til din kat, er det noget med fordel kan anskaffe – din kat vil helt sikkert elske dig for det!

  3. Anti-chew spray – en anden særdeles effektiv måde at hjælpe din kat til ikke at ødelægge møbler med tænder og klør, er ved at gøre det til en dårlig oplevelse for dem. Med en letanvendelig anti-chew spray fra Animigo kan du beksytte dine møbler, da denne spray vil gøre det til en usmagelig oplevelse for din kat at gnave i dine møbler. Denne spray kan derfor bidrage til at din kat ender med at engagere sig med andre aktiviteter (såsom at lege med de små muse-bamser du har købt) frem for at ødelægge din nye pude eller det bord du har arvet af din farmor.

  4. Lad dem arbejde for sin mad – når du så kommer hjem kan du med fordel give din kat sin mad i foderlegetøj eller spredt rundt i lejligheden, så den skal arbejde (næsten jage!) sin mad. Dette vil ikke blot stimulere din kat, det vil også give dig lidt fred og ro, imens den spiser.

  5. Få en ny kat – tro det eller ej, men det kan faktisk berolige din kat, hvis du får en til! Selvom katte trives i deres eget selskab, kan to katte holde hinanden med selskab og de kan både lege med hinanden, pleje hinanden og give hinanden tryghed. Så hvis alt andet slår fejl, eller du bare har brug for en god grund til at købe en kat mere, så har du vinder-argumentet her: det er godt for din eksisterende kats trivsel og velfærd.

  6. Mere kvalitetstid med din kat - det lyder måske mærkeligt, men hvis din kat ikke føler sig knyttet eller tryg med dig, kan det også betyde at den føler sig ensom. Det er derfor en god ide at bruge tid på at lege med den, nusse om den og lade den være tæt på dig, både fordi legen med dig er med til at stimulere den, men også fordi det kan bidrage til at den føler sig mere tryg.

Som du kan se, er der masser af kattetilbehør der på mange måder kan virke beroligende til din kat. Investering i nogle af disse ting kan gøre en enorm forskel for din kat og for dit budget, så du ikke behøver inkludere nye puder, tæpper, gardiner eller møbler med jævne mellemrum. Prøv de forskellige tips af og del dine oplevelser med os.

Når dette er sagt, så anbefaler vi at tale med en dyrlæge, hvis du skulle have mistanke om at din kat har separations angst eller udviser mange at de angivne tegn, da der kan være andre årsager til din kats konstant miaven, mangel på appetit eller aggressive adfærd.

Calming Drops
255 kr.
  • Beroligende dråber til katte og hunde
  • Ideelt til nytår, uvejr og separationsangst
  • Naturlige ingredienser, ingen bedøvende effekt
Kunne du lide artiklen?
Andre interessante artikler