Angst & Opførsel

10 tegn pa din hund kunne være stresset

12 symptomer på stress eller angst hos hunde - og 5 effektive tips til at hjælpe

Som hundeejer vil man for alt i verden gerne undgå, at ens elskede hund er stresset eller bange. Men eftersom hunde ikke selv kan tale, hvordan kan du som ejer så se eller høre, om din hund er stresset eller ængstelig?

Et godt råd er dog at holde øje med din hunds kropssprog, handlinger og om den ændrer adfærd. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, og for at gøre det nemmere for dig har vi derfor samlet 12 håndgribelige adfærdsændringer, som du bør holde øje med, da det kan være symptomer på en ængstelig og/eller stresset hund.

Stress hos hunde er farligt

Stress hos hunde kan kort sagt deles op i to grupper - positiv og negativ stress. Det kan lyde mærkeligt, at stress kan ses som noget positivt, men det er der faktisk en biologisk forklaring på.

For en hund oplever en positiv eller god form for stress, når hormonet adrenalin frigives under leg, løb eller konkurrencer. Udskillelsen af dette hormon er positivt for hunden, så længe det sker i passende mængder. Der, hvor det kan blive problematisk for nogle hunde at få frigivet adrenalin, er, hvis de har svært ved at falde til ro igen efter fysisk aktivitet. Hvis det er tilfældet, kan det udvikle sig til en farlig spiral.

Den negative eller dårlige form for stress er den, der udløser produktion af hormonet kortisol, som er skadeligt for kroppen. For kortisol svækker nemlig produktionen af adrenalin, og kan gøre hunden bange, og kan ligeledes bidrage til at nedbryde immunforsvaret.

En for høj produktion af kortisol på grund af stress kan blandt andet føre til:

  • Nedsat immunforsvar
  • Dårlig sårheling
  • Hudproblemer
  • Spiseforstyrrelser
  • Afkalkning af knogler
  • Infektionssygdomme
  • Allergi
  • Tidlig aldring

Stress og angst hos hunde kan føre til flere helbredsmæssige problemer.

Almindelige udløsere til stress hos hunde

Der findes mange forskellige udløsere, der kan gøre en hund stresset og angst. De mest almindelige er separationsangst, stress under køretur, fyrværkeri og høje lyde, nye mennesker eller dyr, dyrlægebesøg, flytning og andre store ændringer i hundens liv. Stress kan være noget, som hunden oplever i korte perioder af sit liv, men kan også udvikle sig til kronisk stress, alt afhænigt af hvor store ubalancer der er i dens produktion af kortisol og adrenalin.

12 symptomer på stress hos hunde, du ikke må overse

Derfor er det en rigtig god idé at holde øje med symptomer på en stresset hund, så du kan gøre noget ved det. Og til at hjælpe dig har vi her nedenfor lavet en liste med de 12 mest almindelige symptomer på stress hos hunde:

  • Viser tænder
  • Knurrer, piber eller gør højlydt
  • Gaber - uden at være træt eller udmattet
  • Savler og producerer mere spyt end normalt
  • Hyperventilerer - selv under normale temperaturer eller uden at have været aktiv
  • Ryster over hele kroppen
  • Har halen mellem benene
  • Blinker med øjnene og/eller har udvidede pupiller
  • Har ørerne lagt ned
  • Nedsat appetit, spisevægring, anoreksi
  • Fordøjelsesproblemer, opkast eller diarré
  • Selvskade: Bider eller slikker sig selv konstant, jagter sin egen hale, spiser græs, sten, grene eller lignende.

Sørg for at motionere din hund regelmæssigt med lange lufteture. Det er ikke kun godt for din hund, men også godt for dig.

5 metoder til at hjælpe en stresset og ængstelig hund

1) Regelmæssig motion - At gå en tur eller lege med en bold er en god måde at lette stress hos hunden. Lidt motion før en stressende begivenhed kan være en fantastisk metode til at få din hund til at føle sig mere afslappet og mindre hyperaktiv. Men sørg for at variere det lidt - selvom det er sjovt for hunden at løbe vildt og tosset rundt efter en bold, kan for meget af det gode også føre til stress og problemer med at falde ned igen. Så lange lufteture er at foretrække - og hold de vilde lige til noget, der er noget helt specielt.

2) Lav en 'hule' til din hund - Uanset årsagen til stress eller angst er det vigtigt, at du laver et sted til din hund, hvor den føler sig tryg og sikker. Det kan være en seng, en form for hule eller noget helt tredje, hvor de kan gå hen for at finde tryghed og ro, hvis de føler sig stresset eller ængstelige.

3) Giv din hund næringsrigt mad - Kosten er vigtigt for din hunds mentale velvære, og derfor er det essentielt, at du giver din hund mad med masser af vitaminer, mineraler og aminosyrer, som kan bidrage positivt til hundens humør. For hvis din hund ikke får nok eller mangler vigtige næringsstoffer i sin kost, kan det have en negativ betydning - ikke kun for hundens sundhed, men også mentale velvære og kognitive evner.

4) Naturlige kosttilskud til at berolige - Hvis du har en stresset og angst hund, kan du med fordel prøve at give din firbenede ven et naturligt kosttilskud, der er specielt formuleret til at virke beroligende og afslappende. Et godt alternativ er Animigos Calming Aid til Hunde, som er et naturligt kosttilskud med vitaminer, mineraler og aminosyrer, der bidrager til at berolige din hund i stressede situationer, uanset om det er i forbindelse med separationsangst, rejser, fyrværkeri eller noget helt fjerde.

5) Distraktion - Under rejser, fyrværkeri eller seperation kan det være en god idé at distrahere din hund med enten leg, godbidder, legetøj eller musik for at berolige en ellers nervøs hund. Det kan være med til at aflede din hunds tanker, og kan være meget afstressende i ellers stressende situationer.

Er du i tvivl? Så søg dyrlæge

Selvom der er meget, du som hundeejer selv kan gøre for at hjælpe din hund, kan det være svært at diagnosticere stress og/eller angst. Mange af de mest almindelige symptomer på stres og angst kan nemlig og skyldes andre underliggende sygdomme, som kræver behandling hos en dyrlæge. Derfor er vores anbefaling også, at hvis du ved mistanke om stress eller angst, tager din elskede firbenede ven med til dyrlægen, som kan hjælpe dig med en handlingsplan til at komme problemet til livs.

Andre interessante artikler