Hvis du er som de fleste andre mennesker verden over, så går du op i dit hår – i hvert fald bare en lille smule. Dette kan være alt fra at fokusere på velplejet sundt hår, til vilde frisurer og vilde farver. Hvad end du personligt gør, så kan du ikke løbe fra at dit hår siger en hel del om dig og din livsstil.
Men troede du at dit hår var vigtigt for dig, så skulle du vide, hvor vigtig din hunds pels er for den. Pelsen er nemlig ikke blot til for du har en blød ven at hygge på sofaen med eller til at se pæn ud, den er vigtigt for både at beskytte hunden mod omgivelserne og holde den varm hele året rundt.
Derfor vil du også se din hund forsøge til en vis grad at pleje pelse, da den jo ikke selv kan gå til frisør eller vaske den, og samtidigt også se en hund der ikke viser stor glæde, hvis ikke den har en velplejet ren og sund pels.
Du har derfor som ejer et stort ansvar for at pleje din hunds pels – noget du heldigvis let kan gøre med den rette hjælp og dette rette udstyr, som for eksempel en hundeshampoo og en god børste til grooming af pelsen.
Den bedste pelspleje til din hund
Men hvad er så en god pelspleje? Det er den pleje, der er tilpasset din hund og dens særlige behov, så den er beskyttet mod mod vira, bakterier, vind og vejr. Det er derfor ingen hemmelighed, at pelsen er for din hunds velvære og sundhed.
Derfor er en uplejet pels ofte en årsag til ubehag og mistrivsel for en hund, og kan faktisk øge risikoen for enten af få f.eks. lopper eller hudproblemer. Det er derfor vigtigt, at du plejer din hunds pels, da det er med til at sikre din hunds trivsel og sundhed. Grundlaget for enhver pleje er dog badning og børstning – men baseret på en række forudsætninger, der er unikke for din hund:
- Din hunderaces pelstype – alle hunderacer har en unik pels, som kræver forskellige typer af pelspleje. Hunde vil have alt fra kort pels, lang pels, glat pels, krøllet pels, blød pels og en mere hård ”børstet” pels. For at opnå de bedste resultater og den gladeste hund, bør du derfor vælge den pelspleje, der passer specifikt til din hunds særlige behov, da de ikke skal plejes på samme måde.
- Din hunds særlige behov – udover din hunds race og pelstype kan din egen hund have forskellige behov for pelspleje, alt afhængigt af hvad du og din hund laver sammen. Hvis din hund er en rigtig arbejdshund, der bruger tid udendørs med dig og ofte bliver beskidt, har den brug for hyppigere og mere grundig pelspleje, end en hund der primært tilbringer meget tid inden døre på sofaen sammen med dig.
- Vær særlig opmærksom på din hunds hud - For ligesom mennesker kan hunde også have sart hud eller allergier, og derfor bør du vælge pelsplejeprodukter (både shampoo til hunde og diverse børster til grooming) med omhu. Derudover bør du sørge for at bruge produkter, der både plejer pels og hud i dybden, så din hund har de bedste forudsætninger for at få en sund hud og pels.
Kort sagt forudsætter en god pelspleje, at du fokuserer på din hunds personlige behov, og det afhænger meget af din hunds race, pelstype og andre behov. Fælles for alle hunde er, at de har et grundlæggende behov for grundig pelspleje med den helt rette hundeshampoo og pelsplejeprodukter, der nærer og rengør i dybden.
Ligeledes kan der være forskel på behov afhængigt af årstiden eller forskellige situationer – de fleste hunde vil skifte pels to gange om året, hvilket kræver mere børstning, og hvis din hund for eksempel har fået lopper, kræver det en anden type pelspleje end almindelig børstning eller shampoo.
Opnå velplejet pels med en hundeshampoo
Når du er nået frem til din hunds behov for pelspleje, så kan du begynde at implementerer de forskellige rutiner med regelmæssigt bad og børstning. Dette kan dog være lettere sagt end gjort, hvis ikke din hund er vant til at blive plejet på den måde. Bad især kan være en udfordring for nogle hunde, særligt hvis de ikke er blevet vant til dette fra hvalpetiden. Nøglen til en god badeoplevelse for både dig og din hund er dog forberedelsen. Her får du en række tips, der kan hjælpe dig på vej!
- Gør det til en god oplevelse – skab så trygge rammer som muligt og giv din hund en masse kærlighed. Det er ikke alle hunde, der bryder som om at skulle have et bad, så det er vigtigt, at du prøver at gøre det til en god og tryg oplevelse.
- Bad din hund efter dens behov – tilpas din hunds baderutine efter din hunds behov, alt afhængig af pelstypen. Derudover er det også vigtigt, at du bader din hund efter dens aktivitetsniveau, hvor beskidt den bliver, og efter dyrlægens anbefalinger, hvis din hund har helt særlige behov.
- Vælg en god shampoo til hunde – for at få en sund og smuk pels er det særligt vigtigt at vælge den rigtige hundeshampoo. Vi vil anbefale en hundeshampoo baseret på naturlige ingredienser, da det er en mild og effektiv måde til at give din hund en sund og smuk pels.
- Beskyt ørene og øjnene – når du vasker din hunds pels bør du undgå at få sæbe i din hunds øjne eller øre. For som du udmærket er klar over, er det ikke ligefrem en behagelig oplevelse at få sæbe i hverken øjne eller ører.
- Sørg for at tørre pelsen – tør din hunds pels grundigt for at sikre den bedste pleje af pelsen og huden. Din hund vil uden tvivl selv begynde sin egen tørring ved at ryste sig, rulle rundt eller lignende – tør dog pelsen med et håndklæde inden du lader hunden løbe frit rundt, for at undgå vand overalt og bidrage til en hurtigere tør pels.
Få en flot pelspragt med den rette børste til hunde
Når nu din hund er blevet vasket og tørret, er du halvvejs til en velplejet pels. Næste skridt er nemlig børstning og grooming af pelsen, som ikke bare gør pelsen blød og flot at se på, men også fjerner løs pels, der kilder din hund, og fjerner knuder, der også kan genere.
Du kan dog ikke bare vælge en hvilken som helst børste til hunde. Det har du måske allerede selv oplevet, når du har prøvet forskellige hårbørster på dit eget hår. På samme måde som forskelligt hår kræver forskellige børste, kræver forskellig pels også en forskellige børste og forskellig pleje.
Det er vigtigt, at du vælger den rette børste for at få de bedste resultater for din hund, men det giver også din hund den bedste oplevelse, når den bliver børstet.
- Hverdagspleje – for at sikre din hunds pelspleje bør du, alt afhængig af pelsen, børste den med jævne mellemrum. Afhængigt af din hunds pels, bør du bruge forskellige børster til dette formål. Hvis din hund har lang pels, bør den børstes oftere end en hund med kort pels, og du kan med fordel bruge en karte til dette formål. Hvis din hund har en kort og mere ru pels, kan du bruge en børste med enten svinehår eller gummibørster. En hund med kortere og mere ru pels bør ikke børstet lige så ofte, men bør stadig børstes én gang ugentligt.
- Grundig pleje og fjerne løse hår – som du nok ved, skifter din hund pels med årstiden. Den løse pels kan være irriterende for både din hund og for dig (det sætter sig over alt i møblerne, samler sig i hjørnerne og kan få din hund til at klø sig mere end normalt). Det er derfor til gavn for både dig og din hund, at du børster den lidt oftere, når det er tid til at skifte pels. Brug her en karte/hundebørste ca. to gange om ugen for at opnå de bedste resultater for en hund med medium til lang pelse, og hverdagsbørsten lidt oftere, hvis din hund har kortere pels.
- Ansigtet – når du vil børste pelsen i og lige omkring ansigtet, bør du bruge en mindre børste eller kam, så du ikke risikerer at gøre den utryg ved børsten eller komme for tæt på øjne eller snude.
- Lopper – hvis du er så uheldig, at din hund har fået lopper, bør du bruge en finere kam samt en loppeshampoo, så du kan få bugt med alle lopperne sammen (præcis som du ville behandle dig selv eller en anden mod lus).
Nu ved du hvad der skal til for at pleje din hunds pels (og trivsel) – så er det bare at komme i gang med at hygge jer og nyde noget mere samvær!