Fri fragt over 499kr til pakkeshop*

Grooming

Sådan forkæler du din hund med en spa-dag - pelspleje og massage til at forebygge skader

Valentinsdag venter forude, og det er en dag, som mange par fejrer i kærlighedens navn med et afslappende spaophold på et hotel med massage, lækker mad og selvforkælelse. Selvom din firbenede ven får masser af kærlighed i løbet af hverdagen, skal din hund selvfølgelig også føle, at du elsker den, og derfor har brug for at blive forkælet.

Med det i tankerne giver vi dig her nedenfor et overblik over, hvorfor det flere gange om året er en god idé at forkæle din hund med en spadag med massage og pelspleje i fokus. Og vi kan godt afsløre så meget, at en velplejet pels og massage ikke kun er for at forkæle hunden, det kan også være med til at forebygge skader.

Hvorfor er pelspleje vigtigt for hunde?

Med over 300 forskellige hunderacer er der selvfølgelig også mange forskellige typer pels, og derfor har alle hunde unikke behov. Men generelt gælder det, at alle hunde har gavn af, at du giver din firbenede ven en god pelspleje. For med en velplejet pels, der bliver kæmmet, børstet og vasket ofte, kan du løsne døde hår fra huden og forhindre, at pelsen bliver filtret.

Under børstningen masserer du også din hunds hud en lille smule, hvilket bidrager til at vedligeholde en normal blodcirkulation. En anden fordel ved at børste og kæmme din hund på regelmæssig basis er, at du på denne måde kan tjekke for lopper og flåter samt styrker dit forhold til din hund gennem pelsplejen, som kan fungere som kvalitetstid mellem din firbenede ven og dig.

Derudover er det også vigtigt at give din hund et bad, når din firbenede ven har behov for det - enten fordi den er blevet snavset eller lugter. Her er det dog vigtigt, at du bruger en shampoo og balsam beregnet til hunde, da det ellers kan føre til fedtet og ødelagt pels, der giver grobund for bakterier og svampe med kløe og lugt til følge.

En god pelspleje er vigtigt for din hunds velvære og helbred.

Sådan giver du din hund den perfekte 'spadag'

Eftersom Valentinsdag banker på døren, tænkte vi, at vi ville give dig en guide til, hvordan du giver din hund den perfekte spadag, ikke kun med selvforkælelse i fokus men også med din hunds velvære og helbred i tankerne.

  1. Skab en hyggelig og afslappende stemning: Tænd for lidt afslappende musik og sæt lidt kunstige stearinlys op på badeværelset for at skabe den perfekte spa-stemning.
  2. Pelspleje med hundeshampoo: Vask din hund med en allergivenlig hundeshampoo lavet af naturlige ingredienser for at vaske snavs og lugte ud af hundens pels. Animigos hundeshampoo er derudover perfekt til at lindre tør, kløende hud og fugtgiver samt renser pelsen.
  3. Pelspleje med hundebalsam: Efter du har vasket din hunds pels, er det tid til at forkæle pelsen ekstra meget med en balsam. Her er et godt alternativ Animigos hundebalsam, der er perfekt til lindre kløende, irriteret og tør hud samt give din hund en smuk, blød og glansende pels.
  4. Tørring: Tør nu hunden med et ekstra blødt håndklæde, så du på den måde er klar til næste trin i den perfekte spadag til din hund.
  5. Børstning og kæmning af pels: For at sætte prikken over j'et i pelspleje på den perfekte spadag til din hund bør du slutte af med at børste din hunds pels for at undgå, at den bliver filtret. Ved at bruge en god hundebørste/karte som eksempelvis Animigos Hundebørste, kan du let og praktisk sørge for at fjerne døde hår og snavs, som du ikke fik fjernet under badet.
  6. Mani/pedi: En spadag er ikke komplet uden en mani/pedi, og hvis din hund har brug for det, er det en god idé at klippe dens kløer, da de har en tendens til at knække eller forårsage smerter, hvis de bliver for lange.
  7. Afslappende massage: Slut hele spadagen af med en lækker massage, der ikke kun er godt for blodcirkulationen, men også kan være med til at forebygge skader. Hvordan du udfører en massage på din hund, giver vi dig en guide til her nedenfor.

Massage kan have en positiv effekt på din hunds blodgennemstrømning og være med til at forebygge skader og stivhed.

Derfor bør du give din hund massage - og sådan gør du det

Hundemassage kan være med til at øge blodgennemstrømningen, får muskulaturen til at slappe af, og kan bidrage til at forebygge skader og stivhed. Dog er den generelle anbefaling, at hvis du ikke kender til hundemassage, og først begynder på det, at du ikke begynder at behandle muskulaturen i dybden, før du har rådført med en dyrlæge eller hundefysioterapeut. Men almindelige, enkle massageøvelser, hvor du bare stryger hunden eller arbejder i cirkler, kan du sagtens udføre på din hund, og her nedenfor giver vi dig et par simple øvelser, så du kan komme i gang.

1. øvelse - Potemassage:

Mange hunde elsker en god potemassage, men det kan godt kræve lidt tilvænning, da nogle hunde kan være kildne. En god idé til tilvænning kan være at tage lidt mere fat i poten, da lette berøringer kan kilde meget. Ved potemassage presser du blot din hunds poter blidt.

2. øvelse - Ansigtsmassage:

Ansigtsmassage har for mange hunde en afslappende og beroligende virkning, nogle hunde skal dog vænnes til dette. Læg din hund på siden og masser blidt din firbenede vens ansigt i cirkulære bevægelser.

3. øvelse - Petrissage

Petrissage betyder at ælte, og som vist på billedet bruger du håndfladen til at ælte muskulaturen ved hofte og skuldre. Det løsner spændinger og kan bidraget til en øget blodcirkulation, hvilket er perfekt til hunde i alle aldre.

Massage af din hund kan have mange positive virkninger.

4. øvelse - Bindevævsmassage

Bindevævsmassage stimulerer blodomløbet og udskillelsen af affaldsstoffer, og er også en meget simpel massageøvelse til hunde. Løft huden (bindevævet) og ælt/blødgør huden blidt. Her vil hunden ofte opleve en dyb form for afslapning, hvor den gaber og lægger sig ned for at slappe fuldstændig af.

Massage og pelspleje kan kræve tilvænning

Både med massageøvelserne og pelspleje er det vigtigt at huske på, at det kan kræve tilvænning, før din hund føler sig godt tilpas med det hele. Derfor er et godt råd at sørge for forkæle din hund med masser af lækre godbidder hele processen igennem, da det kan være med til at holde hunden afslappet og motiveret til at fortsætte både massage, bad, pelspleje og børstning. Men efter den første tilvænningsproces kan det blive til et øjeblik, hvor du tilbringer kvalitetstid med din hund på en afslappende og behagelig måde.

Andre interessante artikler