Knogle & Led Sundhed

Glad hund: Henrivende hofter og letbevægelige led

En glad hund er en hund der logrer med halen, der elsker sin mad og gerne hopper omkring for at få mere mad - det er en hund der elsker at lege, der nysgerrigt løber omkring når I er ude at gå tur, og som elsker at lege med andre hunde.

Og din hund er med garanti glad, når den får lov at løbe omkring efter en pind, bold, frisbee eller andet legetøj, eller når den slet ikke kan få nok af at træne med dig eller bruge tid sammen med dig.

Det siger derfor sig selv, at hvis din hund ikke udviser denne adfærd, så er den ikke glad. Og dette kan der være flere årsager til, såsom ømme hofter og stive led, der forhindrer den i at lege og hoppe omkring. Noget du meget let kan komme i forkøbet med kosttilskud til hunde, særligt .

Derfor er din hunds hofter og led vigtige

Det er vigtigt at være opmærksom på din hunds hofter og led af flere forskellige årsager. Disse årsager er alle indirekte forbundet din hunds velvære, sundhed og glæde i hverdagen: nemlig deres frihed til at bevæge sig omkring.

Som du måske selv har oplevet, hvis du har haft forstuvet en ankel, så kan et skadet led gøre enormt ondt og tage meget lang tid om at hele. Ligeledes har du nok oplevet, hvordan kulde gør led stive og svære at få i gang. Ikke særlig sjovt, vel?

Din hunds bevægelighed er særligt afhængig af sunde hofter og stærke, fleksible led. Hvis ikke de bliver plejet tilstrækkeligt, vil din hund ikke kunne løbe omkring og fange snebolde i luften, som alle andre hunde, og den vil være i større risiko for at komme galt af sted eller få problemer med alderen.

Så hvis du frygter at din hund har stive led eller smerter, er der en række ting du kan holde øje med (ting som du kan forvente at se hvis ikke du plejer din hunds hofter og led proaktivt):

  • Den tøver og har ikke sønderligt lyst til at gå ture, men vil hellere ligge i sin kurv og slappe af
  • Den har besvær med at rejse sig op, og det tager lidt tid før der kommer rigtigt gang i bentøjet - måske den endda halter nu og da
  • Trapper er blevet svære og noget du kan se den tydeligt søger at undgå
  • I så fald du ofte tager den med ud at køre, vil den være tilbageholdende fra at hoppe op i bilen og ud af bilen igen (noget der afhængigt at hvilken hund du har, kan være farligt for din ryg at skulle håndtere!)
  • Din hund har ikke samme energi eller lyst til at være omgivet af mennesker og lege med andre hunde

En hund der ikke vil rejse sig op eller gå omkring, kan være en hund med stive og ømme led og hofter

Sådan plejer du hofter og led med kosttilskud til hunde

Men hvad kan du så gøre for at hjælpe din hund? Det kræver heldigvis ikke meget mere fra dig, end du nok allerede gør for din hund!

  • Kost - en sund og varieret kost er lige så vigtigt for din hund, som det er for dig. Det er vigtigt at du bruger tid på at finde den rette fodder til din hund. Det kan sagtens tage flere forsøg at finde den version, som din hund både bedst kan lide, og som giver den den bedste ernæring. Og så kan du selvfølgelig supplere dens normale fodder med ting som gulerødder, æbler og kylling (uden krydderier selvfølgelig).

  • Kosttilskud til hunde - udover en sund og varieret kost, kan du ganske let give din hunds krop et boost med kosttilskud, præcis som du gør for dig selv med vitaminpiller. Og hvis du gerne vil fokusere på at pleje hofter og led, bør du finde et kosttilskud med glucosamin.

  • Glucosamin er nemlig essentielt til at bidrage til vedligeholdelse af både led og brusk. Det findes helt naturligt i både din og din hunds krop, men både produktionen og indeholdet i din hunds krop vil naturligt mindskes med alderen.

    Et lavt glucosamin niveau kan nemlig lede til præcis de problemer, som du ikke vil se din hund opleve - stive led, problemer med at løbe omkring og ingen lyst til at gå ture, fordi det gør ondt. Det er derfor bare med at komme i gang med et godt kosttilskud, så du både kan forebygge og pleje på samme tid!

  • Motion – det lyder måske mærkeligt, men motion er faktisk vigtigt for at holde din hunds led og bevægelighed ved lige. Så sørg for at få de daglige gåture ind og at din hund får lov at løbe omkring, præcis som den har lyst til.

  • Om det er at løbe rundt efter en bold eller en pind, fokuseret agility træning med dig en gang om ugen, eller om det er frihed i en hundepark til at løbe og lege - al motion og bevægelse tæller.

  • Vægt - og denne skal vi desværre gøre opmærksom på, men overvægt vil på ingen måde gavne din hunds led og hofter. Selvom det er fristende, særligt hen over december måned, at forkælde din hund med godbidder, så bør du holde igen, for at sikre dens velvære og frihed til at bevæge sig.

  • Massage - massage kan være særligt gavnligt for din hund, da det både bidrager til at øge blodgennemstrømning i muskler og led, forebygger skader og stivhed, og kan hjælpe din hunds muskler til at slappe af. Det er dog noget vi anbefaler at du lærer med en professionel, for at sikre at du gør det rigtigt og at du plejer din hund korrekt.

  • Der er dog nogle typer massage du kan give dig i kast med, uden at bekymre dig. Blandt disse finder du potemassage, petrissage (som henviser til at ælte musklerne omkring hofter og skulder, og bidrager til at løsne spændinger og få muskler til at slappe af) og bindevævsmassage (som hjælper med at stimulere blodomløb of få led til at slappe bedre af).

Massage kan være særligt effektivt til at hjælpe med at løsne stive led og give din hund bedre

En sund hund hele året rundt

Selvom det er særligt vigtigt at pleje din hunds knogler og led ved at give dem et boost om vinteren, så er det noget du bør være opmærksom på hele året rundt. For selvom ledproblemer hyppigst viser sig om vinteren, hvor det er koldt og de har tendens til at blive stive, så er der flere gode grunde til at pleje dem hele året rundt.

Nogle hunde vil være mere tilbøjelige til at få ledproblemer og skader end andre. Hvis din hund enten er en af dem eller bare er særligt aktiv, bør du overveje at pleje deres led hele året rundt, enten med et glucosamin kosttilskud eller med træning og massage.

Og så spiller alderen også ind. Jo ældre din hund bliver, jo større er risikoen for at led og hofter vil blive svagere og lettere overbelastet. Pleje hele året rundt med hofte og led complex kan derfor bidrage til at din hund har bedre led i flere år, og at alderdommen dermed forsinkes.

Så lad intet komme i vejen for at din hund har den bedste tid i vinteren - og forhåbentligt snedyngerne - men sørg for at I alle kan komme ud at kælke og nyde den magiske tid sammen.

Andre interessante artikler