Markedsføring og kommunikation - hvad må jeg sige som affiliate?

Du må ikke sige alt, når du markedsfører fodertilskud til kæledyr. Markedsføring af fodertilskud skal nemlig overholde dansk lovgivning om sundhedsanprisninger og markedsføring.

Meget forsimplet betyder det, at du ikke må bruge medicinske udsagn eller love helbredseffekter, som ikke er dokumenteret og godkendt.

Derudover må du heller ikke bruge misvisende eller overdrevne formulering.

Hos Animigo vil vi gerne klæde dig bedst muligt på for at undgå at få problemer med markedsføringsloven, når du markedsfører vores produkter. Derfor har vi lavet denne guide til, hvad du må, og måske vigtigst af alt, ikke må sige, når du markedsfører vores produkter.

FAQ: Markedsføring og sundhedsanprisninger

Hvilke sundhesanprisninger må jeg bruge om produkterne?

Når du markedsfører Animigos produkter, må du kun bruge generelle og lovlige anprisninger, som overholder reglerne for markedsføring af dyretilskud. Du kan for eksempel nævne, at et produkt understøtter normal fordøjelse, bidrager til pelsens glans og sundhed eller hjælper dit kæledyr med at slappe af i stressede situationer. Du må dog ikke selv opfinde effekter eller skrive noget, der lyder medicinsk. Brug i stedet de formuleringer, Animigo har godkendt og gjort tilgængelige.

Må jeg sige, at et produkt helbreder, lindrer eller forebygger sygdom?

Ifølge markedsføringsloven må kosttilskud til dyr ikke markedsføres som behandling, lindring eller forebyggelse af sygdomme. Det betyder, at du ikke må skrive eller sige, at et produkt hjælper mod gigt, fjerner angst hos katte, stopper diarré eller helbreder hudproblemer. I stedet skal du holde dig til mere neutrale og støttende formuleringer som “bidrager til” eller “understøtter”

Hvor finder jeg godkendt kommunikationsmateriale og formuleringer?

Når du bliver en del af Animigos affiliateprogram, får du adgang til godkendte billeder, tekster og bannere gennem vores affiliateplatforme eller direkte fra vores team. Hvis du er i tvivl om, hvordan du må formulere dig, eller har brug for teksthjælp, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper dig gerne med at sikre, at du bruger lovlige og præcise formuleringer.

Hvordan sikrer jeg mig, at jeg følger reglerne?

Du kan bruge Animigos godkendte tekster. Men hvis du gerne vil lave eget materiale, skal du undgå at komme med udokomenterede påstande og overdrivelser om produkterne. Hvis du er i tvivl, er det altid en god idé at spørge vores affiliate- eller marketingteam. Vi vil hellere end gerne hjælpe dig.

Hvad sker der, hvis jeg overtræder reglerne?

Hvis du skriver noget, der ikke lever op til reglerne, kan det få konsekvenser. Dine opslag kan blive fjernet, du kan få en advarsel fra platforme som Instagram eller Google, og du risikerer at blive udelukket fra affiliateprogrammet. I værste fald kan både du og vi som virksomhed få problemer med myndighederne. Derfor tager vi reglerne alvorligt og hjælper dig altid gerne med at overholde dem.

Gælder de samme regler, hvis jeg markedsfører på SoMe?

Ja, reglerne gælder uanset, om du markedsfører via Facebook, Instagram, TikTok, YouTube eller på din egen blog. Du skal også tydeligt gøre opmærksom på, at der er tale om reklame, for eksempel ved at skrive “Reklame” eller “Sponsoreret samarbejde med Animigo” i starten af opslaget eller videoen. Det gælder også, selvom du selv har prøvet produktet og deler din oplevelse.